Hvis sundhedslovens fordring om lige behandling i sundhedsvæsenet skal indfries på børneområdet, skal sygeplejen til udsatte børn og forældre styrkes. Dette dækker både over forældre til for tidligt fødte børn med abstinenssyndrom, samt børn og unge med betydelige følelsesmæssige og psykiske vanskeligheder indlagt på børneafdeling. Denne gruppe af patienter oplever sig ofte ikke mødt og fx føler udsatte forældre med børn indlagt med abstinenssyndrom sig ofte stigmatiseret og svigtet. Sygeplejersker på børneafdelinger oplever det svært at tilbyde udsatte forældre, børn og unge pleje, behandling og tilrettelagte indlæggelser, der matcher deres behov. De mangler specialfaglige kompetencer og en større organisatorisk fleksibilitet, som kan understøtte deres muligheder for at yde sygepleje tilpasset patientgruppens sociale udfordringer og behov. Formålet med projektet er derfor at undersøge, hvordan pædiatriske sygeplejersker kan udvikle basale kompetencer og metoder i sygeplejen til forældre med børn indlagt med abstinenssyndrom, samt børn og unge med betydelig mistrivsel indlagt på pædiatrisk afdeling. Det er afgørende, at den pædiatriske sygepleje til denne patientgruppe udvikles, læres og etableres i samspil med den kontekst, hvori den udøves. Projektet forløber derfor på 3 afsnit på en børneafdeling hvor sygeplejersker og ledere gennem deltagelse i aktionsforskning er medskabere af projektets konkrete udvikling, afprøvning og implementering.

I Danmark ender næsten halvdelen af alle mennesker deres liv på sygehuset, og ofte har man også mange indlæggelser i tiden op til dødsfaldet. Sygehuset har således en vigtig opgave i at igangsætte en basal palliativ indsats for alle patienter med uhelbredelig sygdom. Den basale palliative indsats er den indsats, der skal ydes af alle sundhedspersoner til alle patienter med livstruende sygdom, i alle faser af sygdomsforløbet. Udfordringen på sygehuset er, at man ofte ikke, på systematisk vis, får identificeret patienter med palliative behov. Dette gælder særligt for patienter med kroniske fremadskridende sygdomme. Hermed får man ikke altid afklaret, hvilke ønsker patienten og de pårørende har om omsorg, pleje og behandling for den sidste tid, og de palliative indsatser igangsættes ikke i tide. Der findes flere redskaber til at hjælpe sundhedspersonalet med at identificere patienter og afdække palliative behov, men vi ved, at disse redskaber ikke benyttes, fordi de ikke er implementeret i den daglige kliniske hverdag. Dette ph.d.-studie vil derfor undersøge, hvordan vi kan udvikle og teste en implementeringsmodel rettet mod at hjælpe sundhedspersonalet på sygehuset i deres arbejde med identifikation, behovsvurdering og samtaler med patienter i palliativ fase således, at vi kan sikre lige adgang til palliativ indsats uanset diagnose.

Delirium er en er en akut hjernedysfunktion der kan opstå i forbindelse med sygdom. Det er hyppigt en forekommende tilstand hos hospitalsindlagte patienter. Når delirium ikke erkendes, medfører det forsinket eller forkert behandling og udvikling af senfølger for patienten. Patienter med neurologiske sygdomme er vanskelige at vurdere for delirium grundet deres evt. ændringer i kognition og adfærd. Projektet har perspektiver til at kortlægge og beskrive fagtermer, der beskriver deliriumsymptomer og relaterede tilstande hos patienterne med neurologisk sygdom, som anvendes i klinisk praksis. Det kan have betydning for patienternes behandling og samlede sygdomsforløb. I klinisk praksis er det sygeplejersker der opsporer og screener for delirium, og en psykiater tilkaldes ofte til de sværeste tilfælde. Det betyder, at behandlingen i høj grad beror på sygeplejerskens observationer og beskrivelse af symptomer. Derfor er det afgørende for patientens behandling, at sygeplejersken kan genkende og beskrive symptomerne på delirium med præcision, samt adskille disse fra symptomer fra andre tilstande relateret til neurologisk sygdom. Projektets formål er at kortlægge sygeplejerskernes forståelse af delirium hos hospitalsindlagte patienter med neurologiske lidelser samt beskrive delirium og relaterede fagtermer i en praksis kontekst. Projektet skal udvikles til at består af to komponenter, som kortlægger sygeplejerskers forståelse af delirium og beslægtede begreber hos hospitalsindlagte patienter med neurologisk sygdom: 1. En oversigtsartikel, 2. En landsdækkende spørgeskemaundersøgelse. Projektets resultater skal bidrage til udfylde den manglende viden, der er mellem teori og praksis ved deliriumvurdering af patienter med neurologiske sygdomme.

Manglen på sygeplejersker udgør i dag den største udfordring i det danske sygehusvæsen, især i Region Sjælland, og skyldes bl.a. manglende sammenhæng mellem teori og praksis, hvilket medfører ’praksis chok’, som medvirker til at studerende og sygeplejersker forlader faget, det offentlige sygehusvæsen eller Region Sjælland. Personcentreret praksis og kultur (PCP) er en referenceramme indenfor sygepleje-/sundhedsområdet, som kobler teori og praksis, og som medtænker medmenneskelige perspektiver. Målet med PCP er at sikre et humanistisk funderet sundhedsvæsen, hvor sundhedsvæsenets brugere (patienter/pårørende) og ansatte føler sig set, hørt og medinddraget i processer og beslutninger, der vedrører dem. I PCP lægges vægt på at man indgår i meningsgivende praksisfællesskaber, hvor der hos fællesskabets deltagere er en oplevelse af anerkendelse, medinddragelse og indflydelse på den praksis, man er en del af. Det antages derfor at udvikling af meningsgivende praksisfællesskaber mellem professionshøjskolen Absalon og Sjællands Universitets Hospital (SUH) baseret på en fælles teoretiske sygeplejefaglig ramme (PCP) kan styrke rekruttering og fastholdelse af studerende og sygeplejersker i Region Sjælland, og på den baggrund samtidig bidrage til at øge kvaliteten af den leverede sygepleje. Derfor etableres et forskningsfællesskab mellem Professionshøjskolen Absalon og Sjællands Universitets Hospital, hvor vi vil arbejde på at implementere PCP i pensum på sygeplejeuddannelsen.

Det kan være en stor byrde at passe en alvorligt og uhelbredeligt syg nærtstående i eget hjem. Dels er det en belastning at skulle være klar til hjælp så at sige uafbrudt, og det kan være svært at give sig selv plads til at sørge for egne behov. Dels kan man være uforberedt på forskellige plejeopgaver og reaktioner på at være så tæt på et menneske, der er alvorligt sygt og evt. opleve det kropslige forfald hos en elsket nærtstående. Der kan være udfordringer relateret til sociale forhold som fx økonomi og til det at holde fast i nogle sociale relationer, og man kan stå uforberedt over for nogle af de store eksistentielle spørgsmål, der kan melde sig både hos den syge og hos den pårørende selv. Ambitionen i dette modningsprojekt er at tilvejebringe viden om, hvilke behov pårørende til alvorligt syge mennesker har i forhold til rollen som omsorgsgiver enten på plejeorlov eller i tilsvarende situationer, hvor man passer den syge i hjemmet i tiden frem til livets afslutning. Denne viden skal danne grundlag for at udvikle et støttende tiltag for pårørende, der tager plejeorlov eller i anden sammenhæng varetager pleje af et alvorligt sygt. Projektets vision er at forebygge omsorgsrelateret stress, depression og andre følger af den belastning, det kan være at være omsorgsgiver for et nærtstående alvorligt sygt menneske ved at understøtte de pårørende med både den viden og de færdigheder, der kan være brug for i rollen som omsorgsgiver.

Sygeplejedokumentation er et lovkrav og bidrager til kvalitet og sikkerhed af patienternes pleje og behandling. Med opførelsen af det nye Sjællands Universitetshospital bliver alle patientstuer enestuer, og planen er, at personalets tid skal bruges hos patienterne. Sygeplejefaglig dokumentation skal tættere på patienterne for øget patientinddragelse og patientsikkerhed. Derfor indrettes patient-stuerne med en PC-arbejdsplads og tilhørende storskærm. Storskærmen på patientstuen kan bruges til at vise prøvesvar, røntgenfotos eller til at kigge i og dokumentere i journalen sammen med patienten. De ekstra arbejdspladser, der etableres på alle patientstuer, erstatter PC-arbejdspladser på afdelingens kontorer. I stedet henstilles til obligatorisk patientnær og tidstro dokumentation på patientstuerne. Patientnær dokumentation betyder, at sygeplejersker, læger og andet sundhedsfagligt personale skal dokumentere, mens de er sammen med patienten og i direkte relation til den pleje/behandling, de udfører. Der er begrænset viden om betydningen af at flytte sygeplejefaglig dokumentation fra fælles kontorer til patientstuen. Hvad betyder det for patientsikkerheden, kvaliteten af sygeplejen og for patient-sygeplejerske relationen? Dette projekt vil bidrage med ny viden om betydningen for implementeringen af en ny dokumentationspraksis, som vil være obligatorisk i forbindelse med flytning til nyt hospital og etablering af enestuer.

Patienter med svær KOL er kendetegnet ved at få åndenød ved mindste aktivitet, hvorfor de ofte får en meget inaktiv livsstil. Uanset sværhedsgrad af KOL har forskning entydigt vist, at patienterne har gavn af fysisk aktivitet, og at fysisk aktivitet kan lindre både fysiske og psykiske symptomer, øge livskvaliteten samt styrke evnen til at håndtere hverdagslivet med en kronisk livstruende sygdom. Desværre viser forskningen også, at patienter med KOL har en lav deltagelsesgrad i alle former for genoptræning. Patienter med KOL fylder meget alle steder i sundhedsvæsenet, og tiltag, der kan medvirke til at forebygge sygdomsforværring og tab af funktionsniveau, vil derfor være relevante for både patienter, pårørende og sundhedsvæsenet. Hypotesen er at ved at motivere patienterne til at reducere inaktivitet i deres hverdagsliv, vil de automatisk blive mere fysisk aktive og derfor opnå de positive effekter, der er ved øget fysisk aktivitet. Indsatsen er motiverende samtaler udført af sygeplejersker ansat i lungemedicinen. Sygeplejerskerne kompetenceudvikles som en del af projektet, og samtalerne bygger på en personcenteret tilgang og skal hjælpe patienten til at iværksætte individuelle meningsfyldte aktiviteter i deres hverdagsliv. Det primære formål er at undersøge, om tre motiverende samtaler kan reducere stillesiddende adfærd hos patienter med svær KOL og fastholde en eventuelt effekt over tid. Projektet er designet som et ph.d.-projekt i perioden 2023-2026.

Personer med søvnapnø kan stoppe vejrtrækningen op til flere hundrede gange i løbet af en enkelt nat. En almindelig årsag er, at tungen falder bagud i halsen og lukker til, imens man sover, hvilket kaldes obstruktiv søvnapnø. Obstruktiv søvnapnø forventes at påvirke 1 milliard mennesker på verdensplan og omkring 300.000 danskere anslås at lide af søvnapnø, men kun 90.000 er diagnosticeret og i behandling. Ud af de personer, der er i behandling for søvnapnø fastholder kun ca. 50 % behandlingen i mere end 1 år. Dette er problematisk, da forskning viser, at ubehandlet søvnapnø er forbundet med alvorlige komplikationer såsom Type 2 diabetes, depression og hjerte-kar-sygdomme. På grund af den udtalte træthed, der følger med sygdommen, er søvnapnø også forbundet med social isolation og kan derfor have store konsekvenser for familie- og arbejdsliv. En naturlig konsekvens er forringet livskvalitet. Årsagerne til frafald i behandling kan relateres til, at behandlingen kræver en væsentlig adfærdsændring præget af motivation og viden om sygdommen og dets konsekvenser. Aktuelt tilbydes patienterne ingen ydelser, der direkte understøtter deres vedvarende motivations- og videns behov. Derfor sigter dette studie på at udvikle, implementere og evaluere en form for patientuddannelse, som gennem dialog og samarbejde gør patienter med søvnapnø i stand til at indgå som ligeværdige og aktive partnere i egen pleje og behandling.

At beskytte mennesker mod skader og utilsigtede hændelser, der kunne være undgået, er essentielt i et velfungerende sundhedsvæsen. Alligevel er patientsikkerhed et højaktuelt område, som til stadighed er udfordret, og der er behov for forskning, der undersøger, hvad der skal til for at højne patientsikkerheden. Et af de områder, hvor der mangler systematisk viden, og som er oplagt at undersøge, er sammenhængen mellem personalets psykosociale arbejdsmiljø og patientsikkerhed. Der er nogle undersøgelser inden for somatikken, hvor der er fundet en sandsynlig sammenhæng mellem personalets trivsel og patientsikkerhed, men der er meget lidt viden fra psykiatrien. Det er et problem, da det psykiatriske område har særlige udfordringer, men også fordi mange patienter med alvorlige psykiske lidelser behandles i somatikken og vice versa. Ph.d.-projektet sætter fokus på sammenhængen mellem sygeplejerskers arbejdsmiljø og patientsikkerhed i det Regionale Sundhedsvæsen, og formålet er at forbedre patientsikkerhed og arbejdsmiljø på tværs af somatik og psykiatri. At det er sygeplejerskers som faggruppe, der er i fokus, skyldes til dels, at de er den største gruppe af sundhedsprofessionelle og dels, at der er meget stort og akut behov for viden, der kan medvirke til, at sygeplejersker trives og forbliver i sundhedsvæsenet.

Udfordring: I Region Sjælland er andelen af voksne med diabetes høj og fortsat stigende. Patienter med diabetes har ofte deres gang på hospitalet til fx ambulante konsultationer. Det indebærer afbræk i patientens dagligdag. Patienterne (eller ledsagere) bruger derved en del tid på det, der følger af at have en kronisk sygdom – en tid der går fra andet som fx arbejde, hvis man er erhvervsaktiv. Løsning: I diabetesambulatoriet i Nykøbing Falster har patienter siden 2021 haft mulighed for at få e-konsultationer på video. De umiddelbare erfaringer herfra viser, at denne mulighed er et attraktivt alternativ til det traditionelle fremmøde på sygehuset, men også at indførelsen af en ny praksis ikke er så lige til. Der er dog endnu ikke nogen egentlig systematisk afdækning af disse erfaringer. Vision: Det er projektets vision at udvikle viden om betydningen af e-konsultationer til brug i den videre udbredelse af tilbuddet på regionens øvrige diabetesambulatorier. Derved bidrager projektet til, at patienter med diabetes i Region Sjælland kan opleve større fleksibilitet, hvor aftaler på ambulatoriet kan indpasses i patientens (eller pårørendes) hverdag. Derfor er det ambitionen, at e-konsultationer er en velfungerende mulighed for alle de patienter med diabetes, der har brug for en sådan fleksibilitet. Det er samtidig ambitionen at medvirke til, at sygeplejersker og andet sundhedsfagligt personale er godt klædt på til at tilrettelægge og afvikle e-konsultationer.